Dagbog 2020

 

Søndag d. 02/08:

Så gik startskuddet for ridelejr anno 2020. 10 spændte unger ankom kl. 14.00 – de blev indlogeret – forældrene fik kaffe og kage og blev derefter sendt hjem. Vi tog lige et kvarter i rytterskuen med lidt info og vi gennemgik programmet for resten af dagen og fik at vide hvad overraskelsen i morgen var (det var næsten en overraskelsen for alle – ha ha, der var vist en forældre der havde snakket over sig :-). Så var der ellers fuld fart over feltet med ”2 mand frem for en enke løb” derefter rundbold og så var vi ligesom i gang :-) Vi startede endda med et styrt ( vi nævner ingen navne) og en forkert trådt fod – men alt er godt.... Efter aftensmaden tog vi på tur ca. 7 km, med Anne Mette & Line på gåben, så de anbefalet 10.000 skridt blev i hvert fald overholdt den dag :-)

Det var mega hyggeligt og vi så rådyr som spænede afsted for vi var ikke ret godt til at være stille.

Vi sluttede dagen af med fælles at skrive ovenstående dagbog samt hygge og så var det Go' nat – og vi glæder os til en dejlig uge med hygge, en masse ridning og motion af lattermusklerne :-)

Mandag d. 03/08:

I dag blev de delt op i 2 hold og her er hvad der kom ud af det :-)

Hold: Skuret

”Vi startede med at stå op, og så fik vi undervisning af Line A. Det var rigtigt varmt at ride. Bagefter fik vi forkost og vi fik Maren Lises skinkesalat og de sidste fik redet færdigt efter frokost.

Kl. 16.30 tog vi til Skovbakker, for vi skulle sove i shelters. Vi gik en lille tur og fik fundet pinde til snobrød – og hvad der forgik i skoven bliver i skoven :-) og så fik vi skumfiduser. Efter maden fik vi lov til at få vores telefoner og lavede noget reklame for Line og nu skriver vi dagbog... Go' nat mor :-)”

Hold: Oppe ved den gode udsigt

"Dagen startede med at Line vækkede os alle kl. 8. Herefter spiste vi morgenmad og gennemgik plane for dagen. Folk begyndte at sadle op og fik herefter undervisning af Line. Kl. 12 spiste vi middagsmad og de sidste red undervisning. Vi fik en eftermiddags snack og begyndte at pakke til at komme ud at sove i shelters. Kl. 16,30 kørte vi ud til skovbakker og lavede skumfiduser over bål. Vi gik herefter en tur og derefter æavede vi snobrød over bålet og hygger.”

 

Tirsdag d. 04/08:

Samme holde igen :-)

Hold: Skuret

”Vi blev vækket fra shelterne kl. 8:30 hvor vi fik pakket vores ting og blev kørt tilbage til Vældgård. Da vi kom tilbage fik vi morgenmad som var godt som sædvanligt. Efter morgenmad red vi til Uhrehøje hvor vi red i 3 timer. Da vi kom tilbage havde Silje fået hendes shetlænder til Vældgård så hun skulle have undervisning fa Line, hvor hun red et LD1 program til 90 % ( sådan cirka ;-)) før aftensmad lavede vi pudsekonkurrence som var mega hyggeligt. Vi fik aftenmad og slappede af.....

 

Hold: Oppe ved en gode udsigt

”Vi blev vækket kl ca. 8 i Skovbakker. Vi pakkede vores ting og kørte hjem og spiste morgenmad. Vi sadlede ponyerne op og tog afsted mod Uhrehøje. Vi red en tur på ca. 3 timer og spiste herefter middagsmad som bestod af toast. Vi slappede af og spiste eftermiddags-snacks kl. 16 ca. Kl. 16.30 startede vi med pudsekonkurrence og kl 18.30 spiste vi aftensmad som bestod af boller i karry. Vi ryddede op og imens bedømte Anne Mette vores pudsning. Vi er meget spændt på resultatet.

 

Onsdag d. 05/08:

Hold: Skuret

Efter morgenmaden gjorde vi klar til spring-undervisning. Vi sprang i hold, hvor vi lærte at springe dressurspring af Line. Efter Spring fik vi frokost og fik vores overraskelse at vide, som var undervisning af Pernille som har redet hos Andreas Helgstrand. Så fik vi aftensmad og fik besluttet hvad vi skal lave fredag. Vi slappede af lidt tid og så så vi film indtil vi skulle sove.

 

Hold: God udsigt

Dagen startede med at vi fik morgenmad og herefter planlagde vi programmet til på fredag. Vi satte en springbane op og spiste middagsmad. Herefter begyndte de første at springe og det begyndte at regne med det gik okay for os alle sammen. Herefter spiste vi aftensmad og købte slik og hyggede med film.

 

Torsdag d. 06/08:

Hold: Skuret

Vi blev vækket tidligt fordi vi skulle have undervisning af Pernille og derefter spiste vi morgenmad og begyndte at sadle op. Efter vi var færdig med at ride fik vi pandekager og fik at vide vi skulle til vandet. De fleste fik badet og da vi kom hjem slappede vi af.

Hold: God udsigt

Dagen startede med at vi blev vækket kl. 7.30 hvorefter vi spiste morgenmad og de første begyndte at sadle op til at få undervisning af Pernille. Vi spiste middagsmad og slappede af. Vi fik en eftermiddags-snack som bestod af pandekager. Til aftensmad fik vi kartoffelmos og farsbrød. Efter vi havde spist tog vi på stranden og Cato skulle selvfølgelig med :-)

 

HOLD LINE:

Det har været en super dag med fantastisk undervisning af Pernille Østrup Møller-Kjær. Hun har en fantastisk evne til at differencer undervisningen til den enkelte elev og alle fik noget ud af det.

Jeg bad ungerne om at filme hinanden også for at i forældre kan se det.

Jeg arbejder stærkt på at få Pernille på Vældgård hver 3. uge og til nogle weekend kurser, og alle på ridelejr holdet har selvfølgelig 1. prioritet, hvis i er interesseret.

Jeg har altid været STOR fan af Pernille og hun har en god forståelse både for hest og rytter.