2010:

Uge 26 dannede rammen om en meget vellykket ridelejr på Stald Vældgård, som afslutning på alle forårets stævner, var der budt ind til ridelejr som mange af eleverne og ryttrer udefra havde valgt at deltage i. Store som små - det stramme program med masser af aktiviteter og konkurrencer samt ryttermærker faldt i god jord og der var livlig stemning hele ugen.
Madtanterne gjorde sit til der altid var mætte maver og rigeligt med væske i det dejlige vejr. Der var også en tur til Fårup Sommerland og Landsskue i Herning.
Aflsutning lørdag var krydret med underholdning på hesteryg som forældre, bedsteforældre og søskende var indbudt til. Det hele blev rundet af med grill og overrækkelsen af præmier og diplomer til de 16 dejlige piger som hele ugen trives rigtig godt sammen og med hestene🙂.

Vi glæder os selvfølgelig allerede til næste år - hvor der bliver tilbudt to ridelejre - en for de mindre og en for de større.

2009:

Fra fredag den 26.06 til og med mandag den 29.06 afholdte Stald Vældgård sin første ridelejr 2009. 22 hesteglade piger ankom til gården kl. 15.00 hvor der var indlogering og kaffe/saft og kage efter indlogering lagde vi hårdt ud med rundboldttunering og der var kamp til stregen . Efter aftensmaden om fredagen var der rideundervisning i både spring og dressur. Dagen sluttede med hygge og go' nat historie.

Lørdag stod på skovtur - striglekonkurrence og pudsekonkurrence. Pigerne var inddelt i 3 hold som så skulle skifte mellem de 3 aktiviteter.
Striglekonkurrencen blev vundet af Astrid, Nanna M. og Helena. På en anden plads kom Liv og Christina, tredje pladsen blev taget af Nanna L og Signe M.
Pudsekonkurrencen blev vundet af Mette J. og Celine. På en delt anden plads kom Melanie og Birthe - Liv og Helena.

Søndag sidst på formiddagen drog vi til Hessel hvor vi skulle give trækture, inden vi gik igang spiste vi frokost i det fri.Det var en rigtig hyggelig eftermiddag og både voksne og børn så ud til at nyde det. Da vi så kom hjem igen havde Annemarie arrangeret agyility med hestene og børnene, hvor forældre kom og så på. Derefter tændte vi grillen hvor ialt 100 forældre og søskende deltog. Efter spisning gav nogel af eleverne opvisning.

Mandag var så sidste dag på lejr 1, der var super vejr så vi startede dagen med konkurrence på hesteryg som nogel af halvpartpigerne arrangerede, efter frokost drog vi alle mand til stranden i Hestbæk 😎 for der var nogel af os der trængte til en dukkert ikke mindst pga varmen men absolut også fordi vi var mere beskidte end rene - elller var det solbrændthed . Forældrene kom så og hentede børnene derude og det var 22 hesteglade trætte piger de fik hjem fra en super dejlig og hyggelig ridelejr og vi glæder os allerede til næste år..🙂

Lige til sidst vil jeg gerne takke alle forældre, voksen og halvpartpiger for jeres opbakning og hjælp - i har været uundværlige... Mvh. Line.

Ridelejr 2 løb af stablen tirsdag den 30.06.09 - det var lejr for det større børn. Ja vi skulle jo ikke klage over det vejr i havde med sig. Og planen var at vi skulle have været på skovtur efter de var blevet inlogeret, men det var der hverken nogle af rytteren eller hestene der kunne holde til, så vi startede hårdt ud med ryttermærke teori i ryttermærke 3 og 4 og efter aftensmaden begyndte vi stille og rolig at lade op til skovtur i Uhrehøje. Det var den dejlig tur og da vi alle var udstyret med refleksveste kunne vi godt tage en laaaaang tur og det blev de sørme også, kl 22.30 red vi op ad indkørslen med ømme numser.

Der blev sadlet af og så var der ellers hygge om Marenlises medbragte bålplads og snobrødsbagning. Ja og så lige en lille spøgelseshistorie🤔

Onsdag gik turen så til Fårup, vejret var lige så godt så hvorfor ikke udnytte at få lidt sug i maven, når vi alligevel ikke kunne sidde på nakken af en hest. Det var en dejlig dag og ja det blev da også til lidt ridning da vi kom hjem og der var blevet noget køligere...

Torsdag skulle vi igennem de sidste teori inden prøven lørdag og derefter stod det ellers på strigle konkurrence, pudsekonkurrence og ja ukrudsoptagningskonkurrence - det var da ikke fordi den sidste nænte konkurrence faldt i god jord, men de blev da så grebet i det at de bad om mere tid - tro det eller la' vær'

Tordag aften havde vi lavet en lille overraskelse... Vi fyldte to biler med ungerne og så fik de to hold hver især en GPS - blev sat af ude i skoven og så skulle de ellers finde vej hen til målet🙃
Det var ude i Uhrehøje og så var der ellers opgaver det hvet hold som de i fællesskab skulle løse...
Derefter stod det på rapelling - uha der blev godt nok overskredet nogle grænser, mega sjovt...

Fredag stod endnu på en overraskelse - ungerne blev bedt om at lave en stor madpakke og så blev de eller proppet i et par biler og så kørte vi, og vi kørte og vi køret.....Lige indtil vi nåede Herning hvor der var Landsskue - og det synes de var en god overraskelse... Det var en rigtig hyggelig dag, og der blev brugt nogle penge og se på en masse dyr - og vi var trætte da vi ankom igen til Stald Vældgård, så det var tidlig i seng, da det jo stod på ryttermærke prøve næste dag...

Lørdag som sagt stod i prøvens tegn... og det var varmt, så det var med at komme ud af starthullerene inden hjernen brændte sammen, men alle bestod selvfølgelig med bravour. Efter frokost var der malekonkurrence, og ja nu var det jo fristende at sætte dem til at male udhæng på staldbygningerne meeeen.... Nej det var selvfølgelig spring der skulle males og de blev bare flotte...
Lørdag aften havde vi inviteret forældrene til grill og lidt ride opvisning, og det var en rigtig hyggelig aften og en rigtig uhyggelig nat. For sidste år havde de klaget over at natløbet var for kedelig, så i år skulle de få kam til håret. Men vi fik også ros for at det havde været godt, så de skal bare vente til halloween.....

Søndag var så tage hjem dag, og ja vi kan jo alle blive enige om at sådag en uge går alt for hurtigt. Så vi glæder os allerede til næste år, så må vi jo se hvad vi kan finde på der....

Tak for en hyggelig uge og jeres måde at være på....

Med venlig hilsen ridelejrudvalget.....

Det var ikke fordi vi ikke fik redet på denne lejr, men jeg har ikke fået ridebillederne endnu, så de kommer senere :o).

2008:

Dette år fik vi desværre ikke skrevet "dagbog" men vi leder stadig i arkivet om ikke der skulle dukke et eller andet info op 🙂

2007:

Trods vejrgudernes varsel om dårligt vejr i sommerferien mødte 16 forventningsfulde børn i alderen 5-14 år op til ridelejr på Stald Vældgård. Teltene blev rejst og der var dømt råhygge på gården.
Programmet var blevet nøje sammensat så dagene blev fyldt med dejlige oplevelser - lige fra snobrødsbagning til lange rideture og det blev krydret med masser af aktiviteter i ridehallen når vejret satte ind.
Der var strigle og pudse konkurrence, og til fælles grill-aften mødte 60 forældre, bedsteforældre og søskende op, hvor der blev vist ringeridning og ridebanespringning for publikum.

Det var nogle dejlige dage trods regn og blæst og vi glæder os til at gentage succen næste år - forhåbentlig med bedre vejr.